I starten af 00’erne stod den danske fagbevægelse ved en skillevej. Samfundet havde ændret sig markant siden bevægelsens opståen, og nu var spørgsmålet, om den var i stand til at forandre sig nok til at forblive relevant, eller om den hørte et andet århundrede til.Bogen giver et perspektiv på en af velfærdssamfundets grundlæggende institutioner og dens betydning for utallige danskeres liv. Der argumenteres i bogen for nødvendigheden af, at fagbevægelsen finder tilbage til de oprindelige værdier og begynder at lytte mere til medlemmernes ønsker og behov frem for at opfinde nye opgaver for fagbevægelsens egen skyld. Fagbevægelsen må omstille fortidens masseorganisationer til moderne og effektive medlemsorganisationer.Bogen er på samme tid en øretæve til fagbevægelsen, en opfordring til debat og et forsøg på at give et bud på en vej frem for fagbevægelsen. Men bogen tjener også til inspiration for mange andre medlemsorganisationer og jeg bidrager ofte og gerne med foredrag. ”Bare det holder min tid ud” udkom i 2002 men stadig aktuel og genudgivet som lydbog hos Mofibo. Bogen kan også købes hos Saxo eller lånes på biblioteket.
Da bogen udkom gav den anledning til megen medieomtale, hvor jeg var ugens gæst i “Profilen” på DR hos Kurt Strand
Politiken bragte i efteråret 2021 min kronik “Byen der fortærer kød og sjæle”, som er en post coruna rejseberetning til Bergamo. Byen som var epicenter for corunaen i Europa, hvor vi så gruopvækkende livetransmissioner af lastbiler der kørte lig ud af byen imens gaderne i Danmark var øde og alle delte frygten for det uvisse. Den samme by der var litterært centrum for J.P. Jacobsens “Pesten i Bergamo” der spejles i vor tids pandemi. Et livtag mellem videnskab, tro og vantro. Magthavere og kirke. Men også håb.
